Hvis du skal specificere et glasværn, er et af de første spørgsmål ofte:
“Hvor tykt skal glasset være?”
Udfordringen er, at mange svar online forenkler spørgsmålet for meget ved kun at fokusere på værnets højde. I praksis afhænger den korrekte glastykkelse af:
- belastningskrav,
- vindeksponering,
- fastgørelsesmetode,
- støtteprofilens styrke,
- og den testede ydeevne for det komplette glasværnssystem.
Valg af den forkerte specifikation kan føre til for store bevægelser, problemer med overholdelse af krav, installationsbegrænsninger eller unødvendige projektomkostninger.
I denne guide lærer du, hvad almindelige glastykkelser til glasværn betyder, hvor forskellige opbygninger af lamineret glas typisk anvendes, og hvorfor tykkere glas alene ikke automatisk giver et sikrere glasværn.
Hvad betyder 6/6, 8/8 eller 10/10 lamineret glas?
Glas til glasværn specificeres normalt med betegnelser som:
- 6/6 lamineret,
- 8/8 lamineret,
- 10/10 lamineret,
- or 10/10/10 tredobbelt lamineret.
Tallene beskriver tykkelsen på de enkelte glaslag i den laminerede opbygning.
F.eks.:
- 6/6 lamineret = to glaslag på 6 mm, der er lamineret sammen
- 8/8 lamineret = to glaslag på 8 mm, der er lamineret sammen
- 10/10 lamineret = to glaslag på 10 mm, der er lamineret sammen
- 10/10/10 = tre glaslag på 10 mm, der er lamineret sammen
Glaslagene forbindes med en strukturel folie, typisk PVB eller SGP. Lamineret sikkerhedsglas er afgørende i glasværnssystemer, fordi folien hjælper med at holde glasset sammen efter brud, hvilket reducerer risikoen for nedfald og forbedrer sikkerheden.
Typiske glastykkelser til glasværn efter anvendelse
Forskellige anvendelser kræver forskellige niveauer af konstruktiv ydeevne. De følgende eksempler afspejler almindelig praksis i branchen.
Eksemplerne er kun vejledende, fordi den korrekte specifikation altid afhænger af det testede glasværnssystem og de konkrete projektforhold. Altaner i boligbyggeri anvender ofte 8/8 lamineret glas, mens erhvervs- og højhusprojekter typisk kræver tykkere glasopbygninger.
Hvorfor vindlast er vigtigere, end mange tror
Mange købere antager, at dimensioneringen af glasværn primært bestemmes af højden.
I praksis er det ofte vindlasten, der bliver den dimensionerende faktor for udvendige systemer.Det er særligt vigtigt på højere bygninger, i udsatte områder, i kystnære miljøer og på øvre etager.
Når vindtrykket øges, bliver både glassets deformation og profilens bevægelse mere kritisk.
Derfor er glasværnssystemer med høj ydeevne ofte designet med:
- stivere bundprofilsystemer,
- forstærkede profiler,
- mindre ankerafstand,
- mindre ankerafstand, og tykkere lamineret glas
Betyder højere glas altid, at tykkere glas er nødvendigt?
Som regel ja, men ikke altid på den måde, mange forventer. Når højden på glasværnet øges, stiger både bøjningskræfterne og glassets deformation. Derfor kan højere glasværn kræve:
- tykkere lamineret glas,
- stærkere støtteprofiler,
- mindre ankerafstand,
- eller yderligere konstruktiv forstærkning.
Men det løser ikke automatisk alle konstruktive udfordringer blot at vælge tykkere glas. Selvom tykkere lamineret glas generelt forbedrer stivheden, afhænger glasværnets ydeevne stadig i høj grad af:
- støtteprofilens stivhed,
- ankrenes ydeevne,
- underlagets styrke,
- fastgørelsesgeometrien,
- og vindbelastningen.
F.eks. kan en fleksibel støtteprofil stadig tillade mærkbare bevægelser, selv når der monteres meget tykt glas. På samme måde kan dårlig forankring eller et svagt underlag kompromittere systemets ydeevne uanset glastykkelsen.
Derfor skal et glasværn altid projekteres som et komplet konstruktivt system og ikke blot specificeres ud fra glastykkelsen alene. Hvis du designer et glasværn, der er højere end standard, er det vigtigt at bekræfte de testede højdegrænser og den konstruktive ydeevne for hele systemet.
Hvorfor fastgørelsesmetoder og testede systemer er vigtige
Måden, et glasværn understøttes på, har stor betydning for dets konstruktive ydeevne. Almindelige fastgørelsesmetoder omfatter:
- topmonterede bundprofiler,
- sidemonterede systemer,
- installationer ved dækkant,
- punktfastgjorte systemer.
Systemer med kontinuerlig understøtning langs glassets bund giver generelt større stivhed, fordi belastningerne fordeles jævnt langs glaskanten. Punktfastgjorte systemer kræver derimod ofte tykkere glas eller ekstra konstruktive beregninger, fordi spændingskoncentrationer omkring fastgørelsespunkterne bliver mere kritiske.
Fastgørelsesmetoden alene bestemmer dog ikke ydeevnen. Moderne rammeløse glasværn er konstrueret og testet som komplette strukturelle systemer, hvilket betyder, at glastykkelsen skal fungere sammen med:
- støtteprofilen
- ankertype og -afstand,
- underlagsforholdene,
- projektets belastningskrav.
Derfor kan to glasværnssystemer med samme glastykkelse stadig præstere meget forskelligt afhængigt af profilens stivhed, forankringsdesignet og den samlede systemkonstruktion. Derfor er testede og certificerede systemer afgørende, når der skal specificeres et sikkert, regelkonformt og pålideligt rammeløst glasværn.
Valg af den rigtige glastykkelse til glasværnet
Hvis du har forsøgt at finde den “korrekte” glastykkelse til et glasværn, har du sandsynligvis opdaget, at der ikke findes ét universelt svar.
Altaner i boligbyggeri, gangarealer i erhvervsbygninger, offentlige terrasser og højhusprojekter skaber alle forskellige konstruktive krav.
Den sikreste og mest omkostningseffektive specifikation opnås sjældent ved blot at vælge det tykkeste glas, der findes.
De bedst fungerende glasværnssystemer projekteres i stedet ud fra samspillet mellem glas, støtteprofil, forankring, underlag og belastningskrav.
Det næste skridt bør derfor være at forstå, hvordan konstruktive belastninger og fastgørelsesmetoder påvirker glasværnets ydeevne, før du vælger system til dit projekt.